4 tips til at optimere dit elforbrug

4 tips til at spare på el fra en elektriker.Selvom vi i de sidste mange år har levet i et samfund med et konstant kritisk blik på effektivisering og optimering, så er der stadigvæk rigtigt mange danskere, der ikke har den fjerneste idé om, at deres el forbrug kan blive optimeret. Forstået på den måde, at meget af deres el går til spilde i forbruget. Det kan nogle gange dreje sig om mange tusinde kroner, der ryger fra husstandens budget over flere år. Nogle gange kan det skyldes almindelig uopmærksomhed fra husejerens side. Det kan være opladeren, der bliver ved med at forbruge en strøm i løbet af natten, tv-apparater og andet elektronik, der ikke bliver slukket ordentligt, eller generelt installationer, der ikke er blevet opdateret eller kigget på i lang tid.

Det kan dog også skyldes, at flere ikke er opmærksomme på de nye tiltag, der kan give din økonomi et løft, via en besparelse på mange penge i dit elforbrug. Eller dit varmeforbrug, for den sags skyld. For et el eftersyn fra en elektriker behøver ikke kun at begrænse sig til et spørgsmål om elektricitet. Det gælder, når det handler strøm i det hele taget, men også om, hvordan du bedst muligt kan udnytte den varme, der forbruges i hjemmet. Og ligeledes når det kommer til grøn energi, og hvordan husstanden kan få bæredygtig og klimavenlig energi, der kan komme både dit eget hus men også miljøet til gode på den lange bane.

Gode råd til at spare på din el

Her kommer nogle gode råd til, hvordan du kan være med til at formindske din el regning ved hjælp af få midler. Husk dog altid at tage dine forholdsregner, når du udfører el-arbejde udenom en elektriker eller el-installatør, så du ikke kommer til skade. Hvis du selv er forberedt kan du nemlig spare en del penge på at installere nye tiltag, der også kan gøre din økonomi bedre i forhold til dit elforbrug.

  • Start med at udskifte dine el pærer til enten spare pærer eller LED-pærer. Den store forskel kommer som bekendt i de små ændringer, der varer ved i lang tid ad gangen. Og dette er et af de tiltag, der på lang sigt kan betyde en stor forskel i hussholdningens el-budget. Eksempelvis er LED-pærer et glimrende eksempel på den udvikling, der er kommet inden for bæredygtig energi de seneste år. Pærerne bruger langt mindre energi på at varme pæren i sig selv op. Det gør, at en større del af energien, som pæren bruger, går til det lys, som pæren kaster ud i rummet. Derfor er udskiftningen af pærerne en nem og effektiv løsning, der kan hjælpe dit budget i den rigtige retning ret hurtigt.
  • Vær mere opmærksom på at slukke dine kontakter. Det kan lyde banalt, men der er alligevel en vis sandhed i det. Alt for mange danskere glemmer nemlig at gå en runde inden de sover og tjekke, om alt er slukket eller ej. Derfor er der mange opladere til iPhones og computere, der i løbet af natten forbruger strøm til ingen nytte. Der findes efterhånden flere indstillinger til elektriske apparater, der giver dem muligheden for at forbruge mindre strøm. Det samme gør sig gældende på diverse smartphones og computere.
  • Du kan spare en hel del på dit varmebudget, hvis du skruer bare én tak ned på dine radiatorer. Det gør oftest ingen forskel i temperaturen i husstanden, og du kan derved spare mange penge i el – og energibudgettet. Specielt om sommeren, hvor solen nærmest selv opvarmer huset, kan du skrue endnu mere ned for termostaterne. Når så efteråret og de kolde måneder så vender tilbage, kan du skrue op igen for varmen.
  • Når du lufter ud, så husk at skrue ned for varmen. Det er en god idé for dit helbred at lufte ud mindst én gang om dagen, men det kan blive en unødvendig belastning på budgettet, hvis du ikke har været forbi og skrue ned for radiatorerne i nærheden, der således vil pumpe løs, mens vinduet er åbent.

Der er mange penge at spare i dit el budget, hvis bare du er opmærksom. Ovenstående er gode eksempler på hvordan du relativt nemt kan spare flere hundrede kroner på el-regningen i løbet af et år. Ønsker du flere råd til hvordan du kan el-optimere din bolig, så anbefaler vi at kontakte et autoriseret elektriker-firma. Hvis du har gjort dit arbejde ordentligt i forhold til ikke at bruge unødvendig energi, så vil det forhåbentlig snart kunne ses på din el regning. Samtidig er det godt for resten af husstanden, hvis der kommer fokus på ikke at belaste miljøet for meget i en tid, hvor klimaet er under hårdt pres.

Vil du dele denne artikel...Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Udgivet i El